lørdag den 14. november 2009

Nye bøger


Idag, mens jeg var på arbejde, var pakkeposten forbi. Så da jeg kom hjem og der lå en pakke fra Amazon til mig, blev jeg vild glad. Jeg bestilte 4 bøger 4. oktober, der stod de ville blive sendt omkring 3-4 november, da en af bøgerne først blev udgivet der. Jeg valgte at få alle bøgerne samtidig. Da jeg så går ind og tjekker min account på Amazon d. 9 nov kan jeg se bøgerne ikke er sendt endnu. Den bog der skulle være udgivet var forsinket fra leverandøren, og den bog jeg bestilte som den første og grunden til jeg gik ind på Amazon i første omgang, var UDSOLGT!! Jeg blev gal, jeg synes det er for dårligt man ikke ligger de andre bøger til side med det samme. Men jeg kan jo godt se det måske ville være et problem, men alligevel. Og nu ved de ikke hvornår de får flere.....
Anyway, jeg bad bare om at få de to andre leveret, så hurtigt så muligt, og idag lå de på bordet da jeg kom hjem. Lækkert.

Jeg ved allerede hvilke bøger jeg skal bestille næste gang, som forhåbentlig er om ikke ret længe.

fredag den 13. november 2009

Min søsters fødselsdag


min lillesøster og hendes veninde holder idag fælles fødselsdag, for deres venner. Og da det er fredag d. 13 og de begge er til gys, valgte vi at lave cupcakes inspireret af Nightmare before christmas.

Vi lavede tre slags. Hindbær, banan og chokolade. Som frosting brugte vi Ultimate chocolate frosting og en let marenges.


Det har været hyggeligt at lave dem, og til sidst lignede de slet ikke Jack og Sally, som er skaldet lige idag :)

fredag den 30. oktober 2009

Julen nærmer sig


Jeg var lige et smut i Netto til aften, og hvad ligger der i indgangs partiet og venter på mig? En ordentlig stak muffins forme, sammen med en masse andet jule inspireret bage/kage ting. Og pynte engle. Jeg elsker kage/bageting og engle. Så jeg tog en fin engel til 20,- og en af hver af pakkerne med muffinsforme. Jeg er vild med dem, og mange af dem kan bruges uden for sæson.

fredag den 3. juli 2009

Jubi, det er fredag

Om tre timer har jeg weekend, jeg glæder mig. Det er egentlig meningen jeg skal lave på min opgave med min gruppe, men vi er vidst alle i weekend mode.
Jeg skal bage når jeg kommer hjem. Vi får gæster imorgen i have, hvor vi skal fejre Olivers fødselsdag. Han bliver 6 år. Og hvad der skal bages ved jeg ikke endnu, men det kommer nok. Ellers må vi tage i Ismageriet og købe noget af hans alt for lækre is.

torsdag den 18. juni 2009

Mor, jeg har en overraskelse!


Oliver har tabt sine to første rokketænder. Han var så glad, og jeg var så stolt :)

Tandfeen kom forbi om natten, hun var meget gavmild, da det var de to første rokketænder.


Det var så sjovt, for Oliver kladte på mig og sagde: Mor, jeg har en overraskelse til dig! ( Oliver har altid overraskelser til mig ) Hvad er det, spurgte jeg. Jeg har sådan set bare tabt min rokketand.

Jeg var hel vild, det var bare så cool.

Tand nummer to var ikke helt ude, men dinglede bare, så vi hjalp den på vej.

tirsdag den 9. juni 2009

Ny bog


I vores frokost pause gik vi en tur op på Købmagergade, jeg kunne huske jeg skulle noget, bare ikk hvad. Og jeg mente jeg gerne ville i bogforretningen, så der gik vi ind. Jeg ville viste Malene, en kagebog som min gamle chef har lavet, for at give hende et indblik i det sted jeg har stået i lære ved. Men henne ved kagebøgerne, lå denne bog og kaldte på mig.

Jeg glæder mig til at kigge nærmere i den, jeg har prøvet et par af Martha Stewart's opskrifter og de er altså vild lækre.

fredag den 29. maj 2009

Sidste dag!


Min søn har sidste dag i børnehaven idag. Det bliver underligt når jeg skal hente ham. Kender jeg mig ret, kommer jeg nok til at fælde en tåre eller to.
Han har haft 4 gode år der. Pædagogerne er så søde og gode ved ungerne. Jeg anbefaler den da også gerne til andre.
Oliver er glad for at være der, men han glæder sig jo også til at komme på fritidshjem, der starter han på tirsdag.
Men idag er som sagt den sidste dag i børnehaven, og det kræver jo en kage, eller to.

Oliver kiggede i et par af mine bøger og han besluttede sig for en drage. For at der skal være nok til alle har vi lavet to baby drager.
Det er ganske almindelig chokoladekage, lige smurt op med MSUCF.

torsdag den 28. maj 2009

Vidunderlige chokolade kager


Disse chokolade kager er så lækre. Jeg lavede en portion igår morges og tog dem med i skole. Folk var vilde med dem. De er også bare så gode, de nærmest smelter i munden.


Vindunderlige chokolade kager


200g chokolade ( god mørk )
300g flormelis
3 æggehvider ( jeg bruger past. )
60g cacaopulver
1 spsk majsstivelse
1/4 tsk salt

Fremgangsmåde:

Smelt 150g chokolade over vandbad.
Pisk hviderne let stive, tilsæt halvdelen af din flormelis, pisk igen til det er stift.
Bland cacao, stivelse, salt og det sidste flormelis i en skål. Vend det derefter med hviderne.
Kom til sidst den let afkølede chokolade i, samt den hakkede.
Lav kager på størrelse med en lille spiseske.
Når din bageplade er fyldt op, drysserne du kager med flormelis.

Bages ved 180c i ca. 8 min.
Afkøles i 10 min.

torsdag den 21. maj 2009

Trendy solbriller


Jeg er startet i skole inde i byen.

I en pause gik jeg en tur op i Købmagergade sammen med en fra mit hold. Vi fandt disse fine fine solbriller, hvis man da kan kalde dem det....

Der er små fine sten på mine :)

tirsdag den 28. april 2009

Martha Stewarts Ultimate Chocolate Frosting

Denne opskrift har jeg brugt rigtig mange gange.
Den er nem og rigtig lækker. Den kan bruges til at smøre kager op med eller som topping på en cupcake eller muffin.

MSUCF

9 dl florsukker
2,5 dl kakao
180g blødt smør
1,25 dl mælk
3 tsk vanille

Sigt kakao og florsukker sammen. Tilsæt vanillen.
Kom smør og mælk i, pisk det sammen.
Men pas på det flyver rundt med florsukker og kakao.

Muffins til børnehaven




I dag blev der holdt dimensionsfest i børnehaven. Alle de børn som skal starte i skole efter sommerferien, fik et diplom med guldmedalje på for at have "bestået" den første del af barndommens gade.

Jeg spurgte om jeg ikke måtte bage til dagens anledning, og der var selvfølgelig ikke noget problem i.

Ungerne var vilde med dem. Både smag og udseende.

Jeg valgte at lave en klassisk chokoladedej, smurte er let lag af Martha Stewart's Ultimate Chocolate Frostinig på og lagde et låg af sugar paste.




Klassiske chokolade muffins.

80g smeltet smør
2 æg
1½ dl mælk
200g mel
100g farin
3 spsk kakao
2 tsk vanille sukker
2½ tsk bagepulver
1 knsp salt
60g hakket chokolade
Pisk æg, mælk og smørret sammen.
Bland de tørre ting sammen i en anden skål.
Rør melblandingen sammen med æggemassen, og vend derefter den hakket chokolade i.

Fyld formene ca. 2/3 dele op.
Bages ved 180c i ca. 15-20 min.

lørdag den 25. april 2009

Velkommen til verden - billede



Min søster laver disse helt fantastiske billeder. Vi fik et tilbage i 2003, da vi fik vores søn.
Og det har hængt på hans værelse lige siden. Det er flot og mere moderne alternativ til de gamle broderet, man havde hængende.

Min søster er uddannet skiltemaler, hun har altid væert glad for at tegne, male og været kreativ på papir o.l.

Så da vi var hjemme ved min mands fætter og hans kone og se deres lille Lucas, tænkte jeg at de skulle da også have sådan et. Så jeg fik de nødvendige informationer og satte min søster igang.

Jeg håber de bliver glade for det.

onsdag den 15. april 2009

Chocolate chip cookies


I julen 2004 fik jeg en kæmpe cookie bog. Jeg kigger ofte i den. Der er en masse gode opskrifter i den og nogle rigtig spændende opskrifter.

Jeg er på jagt efter den perfekte Chocolate chip cookie. Jeg har endnu ikke fundet den perfekte, men en der kommer tæt på.


Chocolate Chip Cookies


120g smør
115g farin
1 æg
1 tsk vanilleessens
1½ tsk bagepulver
½ tsk salt
75g havregryn
150g mel
250g hakket mørkt chokolade


Fremgangsmåde:


Pisk smør og sukker til en cremet luftig masse. Kom ægget og vanilleessensen i, rør godt sammen.

Vend mel, salt og bagepulver i.

Tilsæt chokolade og havregryn, og rør sammen.


Kom en klat dej på pladen, tilsvarende en god spiseske.

Bag dine cookies ved 180c i ca. 15 min.


Du kan med god vilje erstatte noget af chokoladen med nødder.


God fornøjelse

lørdag den 11. april 2009

Cupcake brownies


Vi er på besøg hos mine forældre i disse dage. Vi skal holde vores fødselsdag. Thomas har den 18. April og jeg har den 19. Det er smadder hyggeligt, de andre render og hygger i haven, men jeg ligger på sofaen og læser bøger og blade. Og har overvejet om man mon ville kunne strikke lidt mens man lå ned??


Jeg bagte boller og cupcake brownies. Det smagte bare godt, og mine forældre var helt vilde med både boller og kager. Oven på de dejlig svampede cupcakes var der lækker hindbærfromage.


Opskriften på cupcake brownie kommer her.


Cupcake brownies

ca. 12 stk.


200g god mørk chokolade
150g smør
2 æg
150g rørsukker
60g mel
½ tsk. bagepulver

Fremgangsmåde:

Smelt smør og chokolade over vandbad. Når massen er kølet lidt af, rør da æggene i et ad gangen. Rør derefter sukkeret i. Sigt mel og bagepulver i og vend det hele sammen.


Kagerne bages ved 180c i ca. 15 min.


Jeg har brugt et lille målebæger til at hælde dejen ned i formene med. Det synes jeg er lidt nemmere med denne dej, end med en ske.



Det er en god idé at bage dem i en "muffinpande" da de har en tendens til at flyde lidt ud.

Hvad er forskellen?

Inde på www.kageportalen.dk bliver der indimellem vendt, hvad forskellen på en muffin og en cupcake er. Jeg har selv tænkt meget over det og har læst i nogle bøger om muffins og cupcakes.
Jeg er kommet frem til dette resultat.

Cupcakes bages af en ensartet jævn dej, dvs. dejen er rørt glat og homogen.
Hvor imod en muffin er lavet af en dej, der kun lige er rørt sammen. Altså det betyder ikke noget der er små streger af mel i dejen. Kagerne må gerne være lidt rustikke i det. Og pynten på en muffin skal derfor holdes meget enkel og minimalt.
Hvis man rører for meget i en muffindej, bliver kagerne seje og hårde.

En cupcake er stadig en cupcake selvom den ikke pyntes, men det er jo tit pynten lige giver det sidste.

Lidt nyt til samlingen


Jeg var i Kvickly for nogen tid siden og faldt over disse kagedåser og muffinsforme.

Jeg manglede noger sommer kagedåser. De fleste jeg har er med engle eller rigtig julemotiver.

Det er ikke fordi jeg så tit bruger dåserne, men jeg synes bare de er så søde og hyggelige, og så er de jo rare at have, hvis nu man skulle bruge dem.


Formene måtte jeg også have, man kan jo aldrig få for mange forme.

Nogle af dem med det røde motiv er lige nu i ovnen med fødselsdags cupcake brownies.

Opskriften er prøvet før og er utrolig lækker. Opskriften ligger jeg ind senere :)

tirsdag den 7. april 2009

Ben & Jerry's


Jeg var til kiropraktor igen idag, tingene ser ikke bedre ud, og hvor jeg før måtte sidde lidt, må jeg slet ikke sidde nu. Jeg må ligge, ligge og ligge.


Mens jeg ligger og ligger, kan je se lidt fjersyn og dvd'er, lave en suduko og en kryds og tværs ind imellem.

Om aftenen vil jeg tage mig en skefuld eller to af min yndlingis, Ben & Jerry's.

En af favoritterne er Phis food og deres ny sandwich.

tirsdag den 31. marts 2009

Det bliver en lang nat

Ryggen driller og gør SÅ ondt, jeg kan hverken ligge eller stå. Sidde er udelukket da det belaster min ryg for meget. Og det smertestillende jeg har dækker ikke nær de smerter jeg har.

mandag den 30. marts 2009

Av min ryg

3. og 4. led i min rygsøjle har fordrejet sig, så de sidder og trykker på mine nerver. Jeg har været til kiropraktor et par gange i sidste uge, og fik sat tingene på plads.
Da jeg var deroppe idag, kunne han fortælle mig de er hoppet tilbage og er hævede.
eg blev bedt om at gå hjem og ligge mig med is på ryggen. Og ellers ligge ned og op og stå lidt og helst ikke sidde for meget.
Så nu ligger jeg bare her. Tiden idag er gået med at se lidt CSI:NY i sengen.

torsdag den 26. marts 2009

Let krydret æblekage

Jeg har fået en opskrift af min mor, efter at have bedt om den et par gange.... Det er en rigtig lækker æblekage, som hun er flink til at lave når vi kommer på besøg.Hun serverer den med en krydret skum.

Let krydret æblekage
675g æbler i tern
300g mel
420g rørsukker
½ tsk salt
2 ½ tsk bagepulver
1 spsk kanel
4 æg
1 dl olie, uden smag


Fremgangsmåde:
Bland alle de tørre ting sammen, vend æblerne i blandingen.
Tilsæt olie og æg. Vend tingene sammen.

Kagen bages ved 170c i ca. 1 time og 10 min.
Kagen skal være dækket til de første tre kvarters tids.

Anita's krydret skum
2 dl piskefløde
3 spsk florsukker
1 tsk kanel
1 tsk vanillesukker
Pisk nu din flødeskum.

Kagen kan serveres lun eller kold.

tirsdag den 24. marts 2009

Min Muffyn


Vi har to katte. En han og en hun. I fomiddags tog Muffyn sig en slapper på kommoden.

fredag den 20. marts 2009

Gaveposerne

Her er nogle af de ting vi fik.

Jeg havde en hyggelig aften igår med min søster. Vi startede med at spise på Wagamama, de har rigtig lækker mad. Jeg fik Teriyaki steak som hovedret, og til dessert bestilte jeg deres chokoladekage.

Da vi havde spist gik vi rundt om Tivoli, kom forbi Rådhuspladsen, hvor der var noget koncert, jeg ved ikke hvem eller hvad det var, men der blev rappet :)


Metropol, hvor eventen var ligger i Rådhusarkaden. Og hold en masse damer på et sted. Og der var en summen uden lige. Da klokken nærmede sig 20:45, hvor dørene ville åbne ( ikke 20:00 som jeg eller påstod), blev folk utålmodige. Da dørene gik op, og folk kom UD af biografen, blev mængde endnu mere utålmodige.

Men langt om længe da de sidste er kommet ud er det vores tur til at komme ind. På vej ned af trappen, fik vi en pose fra Pieces. Posen blev afleveret af en nydelig ung herre i jakkesæt. Der var live musik i for af en guitar og en sanger, der var drinks, minicupcakes, is, cremeprøver og lidt frugt og chokolade.

Inde på sæderne stod der endnu en lille gavepose fra Dansk reklamefilm. Med nogle forskellige ting.



Inden filmen, var Linda P forbi og lave lidt stand-up og der var lidt konkurrencer.


Jeg synes filmen var rigtig god. Der var de ting der skulle være i en tøsefilm.

Jeg glæde rmig allerede til den udkommer på DVD, så skal den over og stå blandt alle de andre tøsefilm jeg ejer.

torsdag den 19. marts 2009

Confessions af a shopaholic


I aften skal jeg en tur i biografen med min lillesøster. Hun er VIP-medlem af Biozonen, så hun fik en mail med en invitation til en tøse-for-premiere på Confessions of a shopaholic. Det starter kl. 20:00 og selve filmen starter 21:30. Der er små gaveposer, opvarmning af Linda P, nogle konkurrencer og en masse andet sjov.

Jeg glæder mig meget. Tror det er lige en film for mig.
Meningen er vi tager ud og spiser først, og så skulle jeg gerne se om ikke der ligger en pænere nederdel eller en kjole i skabet :)

onsdag den 18. marts 2009

Mine æbler


Jeg glæder mig til sommeren kommer. Så skal vi i kolonihaven, og der har vi et lille æbletræ med de lækreste æbler. De er flotte og så smager de fantastisk. Desværre giver det ikke så mange endnu. Men der kommer en enkel eller to mere for hvert år.

På den igen


Så er på igen. Det er rigtig lang tid siden, men nu må jeg op op hesten igen.

Jeg har været ude i kortlæser i rigtig lang tid, men har fundet en frem fra skabet.

Kortlæseren har været min undskyldning for ikke at komme igang igen. Men nu er jeg her.


Jeg fik en ny bog igår. En bagebog. Den er skrevet af Rikke Holm, og hedder Varm på brød og lun på boller.
Jeg har været i praktik i hendes gamle virksomhed. Hun er rigtig dygtig til det med at bage, og har en masse gode idéer til at give det "gamle" bagværk et nyt pift. Bogen indeholder en masse lækre opskrifter og billeder der gør man har løst til at prøve det hele ;)

onsdag den 4. marts 2009

Bedre sent end aldrig

Så er det ret lang tid siden, og jeg tror da ikke der er nogen der kigger forbi.
Men hvos du gør, så hej med dig.
Jeg har en masse billeder jeg lige skal have styr på, har været ret kreativ på det seneste.
Været til et nørdemøde, lavet cookies og cupcakes med min svigerinde. SÅ hyggeligt.

Denise