fredag den 27. maj 2011

Basic sugar cookies

Jeg har altid brugt den samme opskrift til mine cookies. Den fungerer nemlig fint for mig, og kakao versionen smager dejligt og giver en flot bagrund til den pynt der kommer på.

Basic sugar cookies

200g blødt smør
200g sukker
1-2 æg
400g hvedemel (plus ekstra til æltning og udrulning)

Smags variation:
1 spsk. vanillesukker
Ca. 1 ps. brunkage pulver
Reven skal af 1 citron eller appelsin (u/sprøjtet)
Erstat 50 gr. af melet med cacao pulver

Fremgangsmåde:
Man kan med fordel rører det sammen på sin køkkenmaskine med spartlen/k-spaden.

Sukker og smør røres sammen. Tilsæt æg og smagsstof.
Sigt melet i lidt ad gangen. Ælt dejen let sammen. En småkagedej skal røres så lidt som muligt.
Dæk dejen til og lad den hvile i køleskabet i 1 1/2 times tid.
Når dejen har hvilet, ælt den let, og rul så ud på mel strøget bord.
Rul helt ensartet tykkelse ud. ca 5 mm tyk.
Stik de figurer ud du skal bruge.
Bliver dejen for blød at arbejde med undervejs, kan den sættes på køl igen.

Bages midt i ovnen ved 180º i 10-15 min. De må ikke blive for mørke.

Jeg starter med at sætte et ur på 9 min. og så kigger jeg lige til dem og så får de gerne et par minutter mere afhængig af deres fasthed og farven i kanten.

Lad dine cookies køle af inden du begynder at pynte dem.

God fornøjelse

1 kommentar:

  1. hvordan opbevarer du dem? - jeg tænker på når de først er pyntede?
    mvh
    Lis

    SvarSlet