onsdag den 18. maj 2011

At farve sukker


Jeg bruger jo en del tid på at surfe nettet rundt og kigge på cookie for tiden. Og faldt over en video, hvor man havde en hjerte cookie der var dekoreret med RI, bare som en base. Derefter bliver der lagt en outline på den tørrede RI. Derefter bliver den drysset med en fin farvet sukker. Den blev så yndig. Amerikanerne bruger noget der hedder sanding sugar. Det fåes i mange farver, også herhjemme. Og på en blog havde jeg set hun brugte noget hvidt sanding sugar og farvede det med en pasta farve. Så behøver man jo kun have det hvide sukker hjemme, for pasta farver har man jo altid.
Jeg tænkte om der ikke var et alternativ til dette sanding sugar, og min søster forslog om det ikke var muligt at prøve med perlesukker. Så på vej hjem fra Specialkøbmanden stoppede jeg lige i Irma og købte en pakke perlesukker ( og noget vanille i forskellige former ). Derefter, hjem i køkkenet og teste og fotografere.



Hjemme, fandt jeg en frysepose, kom en lille håndfuld perlesukker i og en meget meget lille klat pasta-farve.
Da alt sukkeret havde fået farve kom jeg lidt mere sukker i. Og da det havde fået farve, kom jeg igen en lille smule sukker i. På den måde var der mere spil i farverne på sukkeret. Og det har jeg selvfølgelig ikke noget billede af.
Imorgen skal det prøves af på cookies og cakepops, når min søster og min gode veninde kommer på besøg.

2 kommentarer:

  1. Det ser godt ud! Jeg har også prøvet at farve sukker og det er så nemt.

    SvarSlet
  2. Jeg har ikke prøvet med almindelig sukker endnu. Jeg var lidt skeptisk, troede det ville klumpe.
    Men jeg er spændt på at få det prøvet af senere idag.

    SvarSlet