fredag den 4. januar 2013

Skildpadde-daim mousse



Igår efter aftensmaden, fik jeg sådan lyst til dessert (man er vel gravid)
Og vi skulle lige handle lidt mælk og noget morgenmad, så jeg skrev dessert på indkøbslisten og håbede på jeg faldt over noget jeg synes passede i kategorien dessert.
Da Lidl havde tilbud på kæmpe skildpadder tænkte jeg det måtte være meningen jeg skulle lave den dessert.
Min søster lavede den for noget tid siden og den er ret lækker. Jeg fik ingen opskrift, men har lavet den på gefühl, som jeg stort set altid gør med dessert mousser.




Til denne hurtige mousse brugte jeg: 

6 kæmpe skildpadder
1/4 l piskefløde 
1 1/2 bæger past. æggeblommer
1 pk. dobbelt daim

Smelt skildpadderne over vandbad. Lad dem køle lidt ned.
Pisk fløden medium.
Rør æggeblommerne i den smeltet chokolade til en homogen masse. Vend flødeskummen i ( jeg efterlod et par skesulde til at toppe af med) sammen med den hakket Daim.
Kom moussen på glas eller noget andet du kan/vil servere det i. Stil på køl i ca. 30 min.

Man kan med fordel lave lidt hindbærcoulis og komme på inden servering.



Mmmmmm, velbekommen :) 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar