Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag

torsdag den 27. december 2012

Øv dag

Jeg er såååå træt idag og har hovedpine. Ville ellers have hygget med lidt hæklerier i form af bolde, men jeg orker altså bare ikke. Måske senere!

Min mand har ferie, han har lovet at vi kan få rydder lidt op ved puslebordet og samlet tremmesengen. Og få hæng hylder og billeder op. Så er tingene klar til jeg kan få vasket af og gjort klar. For selvom vi ved hvornår kejsersnittet er (tæt på termin) kan lillebror jo godt finde på at ville ud før. Så jeg håber på vi kan være færdige ca 2-3 uger før termin. Men det burde kunne lade sig gøre. Det er jo ganske små ting vi mangler at ordne.

Det har været en dejlig jul. Jeg har "bare" ønsket mig gavekort så jeg kunne få noget nyt lækkert tøj, når min krop er ved at finde sig selv igen. Kunne heller ikke finde på noget jeg mangler lige nu.
Vores søn fik en masse lego og et par bøger. Jeg synes det er så dejligt han er blevet glad for at læse.

Jeg håber du har haft en dejlig jul og der har været et par gode gaver til dig under træet.

Ps. Perleskålene hittede. Har selv en stående :)


onsdag den 19. december 2012

De sidste ting


Gisp. På fredag skal jeg ud og købe de sidste julegaver. Jeg har allieret mig med min søster og vi står klar på Fields kl 10 med liste, kuglepen og en god portion tålmodighed (håber jeg) Og vi skal nok holde en del pauser da jeg er meget gravid :)
Nåå ja, skal også lige have 10 gaver til pakkeleg. Gerne med lidt spiseligt imellem.

Ud over julegaver skal jeg også lige have et par ting til mit næste projekt: en barnevognskæde.
Og så har jeg en idé til en lille gave til mine forældre, men jeg mangler enten det rette papir eller det rette stof.

Iiih, min søn har bedt mig købe perler og plader med hjem, så han kan lave en gave til mormor og morfar. Perler er så hyggeligt, så vidt jeg husker.