torsdag den 2. september 2010

Crème brulée



Nogle gange når vi skal have dessert til en hyggelig aften, kan vi godt lide en crème brulée.
Jeg prøvet for nogle år siden at lave en af de pulver pakker, hvor man bare lide kommer lidt fløde i blandingen. AD! Det smagte bare grimt. Og har ikke lavet det eller, for hvis det smagte så grimt var der jo ingen grund til at lave det selv.
Men sidste år var jeg med min søster på Wagamama. Der kunne man få crème brulée med citrongræs og ingefær. Se, det var jo en helt anden konsistens. Den var cremet og lækker og gjorde jeg fik mod på at prøve at lave det selv. Jeg læste rundt omkring på nettet, fandt tips, tricks og opskrifter.
Den jeg har brugt de gange det er lavet herhjemme er denne:

Crème Brulée
4 stk.

4 pasteuriserede æggeblommer
85 g rørsukker
kornene af 1 vaniljestang
¼ liter piskefløde 38%
1 dl skummetmælk


Fremgangsmåde:
Rør æggeblommer, sukker og vaniljekorn sammen med en ske. Rør herefter fløde og mælk i æggeblandingen. Sigt blandingen og fordel den i 4 ovnfaste skåle (a ca. 2 dl). Stil skålene på en bageplade og bag dem midt i ovnen. Bag dem i en forvarmet ovn i ca. 35 min, eller til cremen har sat sig, ved 125°.
Stil créme bruleérne i køleskabet i minimum 3 timer - uden at dække dem til.

Cremen må ikke begynde at boble/koge når den bages - den skal have en "glat" overflade og skælve en anelse når den er færdig.


Ved serveringen: Drys de iskolde créme bruleé med sukker og brænd dem med en gasbrænder til sukkeret er smeltet og har taget farve. Server straks.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar