lørdag den 23. juli 2011

Fedtfattige blåbær-muffins



For en lille måneds tid siden bagte jeg nogle lækre fedtfattige blåbærmuffins. De er gode i madpakken og som eftermiddags snack. Eller på morgenbordet hvis man er til det.
Jeg synes det er svært at finde "rigtige" blåbær, i ved dem der er mørke inden i og ikke hvide som dem man typisk kan købe i butikkerne.
Men selv om de her muffins ikke smager helt som dem vi får i 7-eleven, på café eller tanken er disse nu rigtig lækre alligevel.

Fedtfattige blåbærmuffins

4 dl hvedemel
1 tsk natron
1/4 tsk salt
1 tsk allehånde
1 tsk kanel
1 tsk vanille
1½ dl sukker
3 store æggehvider
3 spsk diætmargarine (smeltet)
1 3/4 dl fedtfattig yoghurt naturel
200 g friske blåbær

Fremgangsmåde:
Bland mel, natron, salt, 6 spsk sukker, halvdelen af kanelen og allehånden i en skål.
Pisk æggehviderne i en anden skål til de er lette og luftige.
Kom yoghurt, diætmargarine og vanille i og bland det godt. Hviderne må godt falde lidt sammen.
Kom den "våde" blanding ned i melblandingen sammen med blåbærrene og mix til det lige netop er blandet sammen. Rør ikke for meget i dejen, den må gerne være lidt rustik i det.
Kom dejen i dine muffinsforme, de skal fyldes 2/3 op.
Bland sukkeret med resten af kanelen og allehånden og drys det over dine muffins inden de skal i ovnen.
Bages ved 190°c i ca. 25 minutter.

lørdag den 28. maj 2011

Nye bøger




I onsdags var jeg en tur på posthuset og hente de bøger der lå og ventede på mig.
Jeg har kigget i macaron bogen og glæder mig til at komme igang. Jeg har længe ville afprøve den lille lækre bid. Vi lavede noget ligende da jeg stod i lære, og de var så delikate. De have ikke samme "fod" som en macaron og samme glatte overflade, men konsistensen var nøjagtig den samme.
Nu har jeg taget æggehvider ud, de skal to ude i ca 2 timer, de to timer er gået om 45 min, og så hopper jeg i køkkenet men min nye bog og min iPhone ( der ligger min musik ) og så vil jeg prøve krafter med den lille lækre macaron!

fredag den 27. maj 2011

Basic sugar cookies

Jeg har altid brugt den samme opskrift til mine cookies. Den fungerer nemlig fint for mig, og kakao versionen smager dejligt og giver en flot bagrund til den pynt der kommer på.

Basic sugar cookies

200g blødt smør
200g sukker
1-2 æg
400g hvedemel (plus ekstra til æltning og udrulning)

Smags variation:
1 spsk. vanillesukker
Ca. 1 ps. brunkage pulver
Reven skal af 1 citron eller appelsin (u/sprøjtet)
Erstat 50 gr. af melet med cacao pulver

Fremgangsmåde:
Man kan med fordel rører det sammen på sin køkkenmaskine med spartlen/k-spaden.

Sukker og smør røres sammen. Tilsæt æg og smagsstof.
Sigt melet i lidt ad gangen. Ælt dejen let sammen. En småkagedej skal røres så lidt som muligt.
Dæk dejen til og lad den hvile i køleskabet i 1 1/2 times tid.
Når dejen har hvilet, ælt den let, og rul så ud på mel strøget bord.
Rul helt ensartet tykkelse ud. ca 5 mm tyk.
Stik de figurer ud du skal bruge.
Bliver dejen for blød at arbejde med undervejs, kan den sættes på køl igen.

Bages midt i ovnen ved 180º i 10-15 min. De må ikke blive for mørke.

Jeg starter med at sætte et ur på 9 min. og så kigger jeg lige til dem og så får de gerne et par minutter mere afhængig af deres fasthed og farven i kanten.

Lad dine cookies køle af inden du begynder at pynte dem.

God fornøjelse

Royal Icing

Når jeg laver glasur bruger jeg ikke en opskrift, men gør det lidt på gefühl.
Men det kan måske være svært i starten hvis man ikke er sikker på hvordan den rette konsistens er.

Her er en opskrift på royal icing (RI) som er blevet brugt i tidernes morgen.

1½ pasturiseret æggehvider
ca. 300 g flormelis
1 tsk auto-citron ( citron saft )
evt. smagsstoffer

Fremgangsmåde:
Lad æggehviderne stå til det har fået stuetemperatur, kom dem bare i en mellem-stor skål med det samme.
Sigt flormelisen. kom halvdelen ned i æggehviderne. Rør det sammen med en ske. Det er super vigtigt ikke at piske det, da det vil danne en masse luftbobler og give et ringere resultat. Glasuren bliver svær at arbejde med.
Rør citron saft i og evt smagsstof.
Kom det resterende flormelis i lidt ad gangen. Rør til glasuren har en ensartet konsistens.
Glasuren skal være fast, man skal kunne trække toppe op uden de falder sammen.

Man kan med fordel komme lidt glycerin i sin glasur, det giver den et mere skinnende look.

How to: Cookies


Jeg har lavet en lille cookie tuturial, håber den kan bruges. Jeg har bare valgt en simpel cookie til denne basis tuturial. Der er mange der ikke er vilde med smagen af sugarpaste/ fondant og så er RI en anden vej at gå, når man skal pynte cookies. Og man kan opnå rigtig flotte resultater med RI, men den rette teknik kan den komme til at give en flot volumen.


 Tag en cookie, vent til de er afkølet, inden du begynder at
komme RI på dem. Jeg har valgt at bruge et hjerte.

 

Tegn en outline med din RI i hvilken som helst farve. Når man tegner sin outline skal RI´en have en fast konsistens. RI´en sprøjtes på med en sprøjtepose, med en rund tip 2 eller 3. Det kommer an på hvad der passer dig bedst. Jeg bruger altid en 2´er.
Når man tegner sin outline, skal den ligges på. Når man starter føres tippen helt ned til din cookie, tryk forsigtigt på posen til glasuren kommer ud. Løft posen 1-2 cm op over din cookie, behold det lette tryk på posen. Din outline kan nu ligges på hele vejen rund. Lig den på med en vinkel på omkring 30 grader. Det er sværere at ligge den på i en ret vinkel.


Når du skal begynde at "floode" din cookie, skal du fortynde din RI med lidt vand. Gør dette lidt ad gangen. Glasuren skal have en konsistens, så når man kører en streg gennem den med en ske skal den flyde sammen i løbet af 2-3 sek. Når man "flooder" sin cookie, kan man bruge en squeezebottle eller ved lidt større flader som denne bruger jeg en ske til at komme det på med og fordeler det med en tandstik.


Når din cookie er færdig er det en god idé at lade den tørre i 24 timer inden du flytter for meget rundt på den. Når din cookie er tør, kan den pyntes yderligere.

God fornøjelse