tirsdag den 28. april 2009

Martha Stewarts Ultimate Chocolate Frosting

Denne opskrift har jeg brugt rigtig mange gange.
Den er nem og rigtig lækker. Den kan bruges til at smøre kager op med eller som topping på en cupcake eller muffin.

MSUCF

9 dl florsukker
2,5 dl kakao
180g blødt smør
1,25 dl mælk
3 tsk vanille

Sigt kakao og florsukker sammen. Tilsæt vanillen.
Kom smør og mælk i, pisk det sammen.
Men pas på det flyver rundt med florsukker og kakao.

Muffins til børnehaven




I dag blev der holdt dimensionsfest i børnehaven. Alle de børn som skal starte i skole efter sommerferien, fik et diplom med guldmedalje på for at have "bestået" den første del af barndommens gade.

Jeg spurgte om jeg ikke måtte bage til dagens anledning, og der var selvfølgelig ikke noget problem i.

Ungerne var vilde med dem. Både smag og udseende.

Jeg valgte at lave en klassisk chokoladedej, smurte er let lag af Martha Stewart's Ultimate Chocolate Frostinig på og lagde et låg af sugar paste.




Klassiske chokolade muffins.

80g smeltet smør
2 æg
1½ dl mælk
200g mel
100g farin
3 spsk kakao
2 tsk vanille sukker
2½ tsk bagepulver
1 knsp salt
60g hakket chokolade
Pisk æg, mælk og smørret sammen.
Bland de tørre ting sammen i en anden skål.
Rør melblandingen sammen med æggemassen, og vend derefter den hakket chokolade i.

Fyld formene ca. 2/3 dele op.
Bages ved 180c i ca. 15-20 min.

lørdag den 25. april 2009

Velkommen til verden - billede



Min søster laver disse helt fantastiske billeder. Vi fik et tilbage i 2003, da vi fik vores søn.
Og det har hængt på hans værelse lige siden. Det er flot og mere moderne alternativ til de gamle broderet, man havde hængende.

Min søster er uddannet skiltemaler, hun har altid væert glad for at tegne, male og været kreativ på papir o.l.

Så da vi var hjemme ved min mands fætter og hans kone og se deres lille Lucas, tænkte jeg at de skulle da også have sådan et. Så jeg fik de nødvendige informationer og satte min søster igang.

Jeg håber de bliver glade for det.

onsdag den 15. april 2009

Chocolate chip cookies


I julen 2004 fik jeg en kæmpe cookie bog. Jeg kigger ofte i den. Der er en masse gode opskrifter i den og nogle rigtig spændende opskrifter.

Jeg er på jagt efter den perfekte Chocolate chip cookie. Jeg har endnu ikke fundet den perfekte, men en der kommer tæt på.


Chocolate Chip Cookies


120g smør
115g farin
1 æg
1 tsk vanilleessens
1½ tsk bagepulver
½ tsk salt
75g havregryn
150g mel
250g hakket mørkt chokolade


Fremgangsmåde:


Pisk smør og sukker til en cremet luftig masse. Kom ægget og vanilleessensen i, rør godt sammen.

Vend mel, salt og bagepulver i.

Tilsæt chokolade og havregryn, og rør sammen.


Kom en klat dej på pladen, tilsvarende en god spiseske.

Bag dine cookies ved 180c i ca. 15 min.


Du kan med god vilje erstatte noget af chokoladen med nødder.


God fornøjelse

lørdag den 11. april 2009

Cupcake brownies


Vi er på besøg hos mine forældre i disse dage. Vi skal holde vores fødselsdag. Thomas har den 18. April og jeg har den 19. Det er smadder hyggeligt, de andre render og hygger i haven, men jeg ligger på sofaen og læser bøger og blade. Og har overvejet om man mon ville kunne strikke lidt mens man lå ned??


Jeg bagte boller og cupcake brownies. Det smagte bare godt, og mine forældre var helt vilde med både boller og kager. Oven på de dejlig svampede cupcakes var der lækker hindbærfromage.


Opskriften på cupcake brownie kommer her.


Cupcake brownies

ca. 12 stk.


200g god mørk chokolade
150g smør
2 æg
150g rørsukker
60g mel
½ tsk. bagepulver

Fremgangsmåde:

Smelt smør og chokolade over vandbad. Når massen er kølet lidt af, rør da æggene i et ad gangen. Rør derefter sukkeret i. Sigt mel og bagepulver i og vend det hele sammen.


Kagerne bages ved 180c i ca. 15 min.


Jeg har brugt et lille målebæger til at hælde dejen ned i formene med. Det synes jeg er lidt nemmere med denne dej, end med en ske.



Det er en god idé at bage dem i en "muffinpande" da de har en tendens til at flyde lidt ud.

Hvad er forskellen?

Inde på www.kageportalen.dk bliver der indimellem vendt, hvad forskellen på en muffin og en cupcake er. Jeg har selv tænkt meget over det og har læst i nogle bøger om muffins og cupcakes.
Jeg er kommet frem til dette resultat.

Cupcakes bages af en ensartet jævn dej, dvs. dejen er rørt glat og homogen.
Hvor imod en muffin er lavet af en dej, der kun lige er rørt sammen. Altså det betyder ikke noget der er små streger af mel i dejen. Kagerne må gerne være lidt rustikke i det. Og pynten på en muffin skal derfor holdes meget enkel og minimalt.
Hvis man rører for meget i en muffindej, bliver kagerne seje og hårde.

En cupcake er stadig en cupcake selvom den ikke pyntes, men det er jo tit pynten lige giver det sidste.

Lidt nyt til samlingen


Jeg var i Kvickly for nogen tid siden og faldt over disse kagedåser og muffinsforme.

Jeg manglede noger sommer kagedåser. De fleste jeg har er med engle eller rigtig julemotiver.

Det er ikke fordi jeg så tit bruger dåserne, men jeg synes bare de er så søde og hyggelige, og så er de jo rare at have, hvis nu man skulle bruge dem.


Formene måtte jeg også have, man kan jo aldrig få for mange forme.

Nogle af dem med det røde motiv er lige nu i ovnen med fødselsdags cupcake brownies.

Opskriften er prøvet før og er utrolig lækker. Opskriften ligger jeg ind senere :)

tirsdag den 7. april 2009

Ben & Jerry's


Jeg var til kiropraktor igen idag, tingene ser ikke bedre ud, og hvor jeg før måtte sidde lidt, må jeg slet ikke sidde nu. Jeg må ligge, ligge og ligge.


Mens jeg ligger og ligger, kan je se lidt fjersyn og dvd'er, lave en suduko og en kryds og tværs ind imellem.

Om aftenen vil jeg tage mig en skefuld eller to af min yndlingis, Ben & Jerry's.

En af favoritterne er Phis food og deres ny sandwich.