tirsdag den 31. marts 2009

Det bliver en lang nat

Ryggen driller og gør SÅ ondt, jeg kan hverken ligge eller stå. Sidde er udelukket da det belaster min ryg for meget. Og det smertestillende jeg har dækker ikke nær de smerter jeg har.

mandag den 30. marts 2009

Av min ryg

3. og 4. led i min rygsøjle har fordrejet sig, så de sidder og trykker på mine nerver. Jeg har været til kiropraktor et par gange i sidste uge, og fik sat tingene på plads.
Da jeg var deroppe idag, kunne han fortælle mig de er hoppet tilbage og er hævede.
eg blev bedt om at gå hjem og ligge mig med is på ryggen. Og ellers ligge ned og op og stå lidt og helst ikke sidde for meget.
Så nu ligger jeg bare her. Tiden idag er gået med at se lidt CSI:NY i sengen.

torsdag den 26. marts 2009

Let krydret æblekage

Jeg har fået en opskrift af min mor, efter at have bedt om den et par gange.... Det er en rigtig lækker æblekage, som hun er flink til at lave når vi kommer på besøg.Hun serverer den med en krydret skum.

Let krydret æblekage
675g æbler i tern
300g mel
420g rørsukker
½ tsk salt
2 ½ tsk bagepulver
1 spsk kanel
4 æg
1 dl olie, uden smag


Fremgangsmåde:
Bland alle de tørre ting sammen, vend æblerne i blandingen.
Tilsæt olie og æg. Vend tingene sammen.

Kagen bages ved 170c i ca. 1 time og 10 min.
Kagen skal være dækket til de første tre kvarters tids.

Anita's krydret skum
2 dl piskefløde
3 spsk florsukker
1 tsk kanel
1 tsk vanillesukker
Pisk nu din flødeskum.

Kagen kan serveres lun eller kold.

tirsdag den 24. marts 2009

Min Muffyn


Vi har to katte. En han og en hun. I fomiddags tog Muffyn sig en slapper på kommoden.

fredag den 20. marts 2009

Gaveposerne

Her er nogle af de ting vi fik.

Jeg havde en hyggelig aften igår med min søster. Vi startede med at spise på Wagamama, de har rigtig lækker mad. Jeg fik Teriyaki steak som hovedret, og til dessert bestilte jeg deres chokoladekage.

Da vi havde spist gik vi rundt om Tivoli, kom forbi Rådhuspladsen, hvor der var noget koncert, jeg ved ikke hvem eller hvad det var, men der blev rappet :)


Metropol, hvor eventen var ligger i Rådhusarkaden. Og hold en masse damer på et sted. Og der var en summen uden lige. Da klokken nærmede sig 20:45, hvor dørene ville åbne ( ikke 20:00 som jeg eller påstod), blev folk utålmodige. Da dørene gik op, og folk kom UD af biografen, blev mængde endnu mere utålmodige.

Men langt om længe da de sidste er kommet ud er det vores tur til at komme ind. På vej ned af trappen, fik vi en pose fra Pieces. Posen blev afleveret af en nydelig ung herre i jakkesæt. Der var live musik i for af en guitar og en sanger, der var drinks, minicupcakes, is, cremeprøver og lidt frugt og chokolade.

Inde på sæderne stod der endnu en lille gavepose fra Dansk reklamefilm. Med nogle forskellige ting.



Inden filmen, var Linda P forbi og lave lidt stand-up og der var lidt konkurrencer.


Jeg synes filmen var rigtig god. Der var de ting der skulle være i en tøsefilm.

Jeg glæde rmig allerede til den udkommer på DVD, så skal den over og stå blandt alle de andre tøsefilm jeg ejer.

torsdag den 19. marts 2009

Confessions af a shopaholic


I aften skal jeg en tur i biografen med min lillesøster. Hun er VIP-medlem af Biozonen, så hun fik en mail med en invitation til en tøse-for-premiere på Confessions of a shopaholic. Det starter kl. 20:00 og selve filmen starter 21:30. Der er små gaveposer, opvarmning af Linda P, nogle konkurrencer og en masse andet sjov.

Jeg glæder mig meget. Tror det er lige en film for mig.
Meningen er vi tager ud og spiser først, og så skulle jeg gerne se om ikke der ligger en pænere nederdel eller en kjole i skabet :)

onsdag den 18. marts 2009

Mine æbler


Jeg glæder mig til sommeren kommer. Så skal vi i kolonihaven, og der har vi et lille æbletræ med de lækreste æbler. De er flotte og så smager de fantastisk. Desværre giver det ikke så mange endnu. Men der kommer en enkel eller to mere for hvert år.

På den igen


Så er på igen. Det er rigtig lang tid siden, men nu må jeg op op hesten igen.

Jeg har været ude i kortlæser i rigtig lang tid, men har fundet en frem fra skabet.

Kortlæseren har været min undskyldning for ikke at komme igang igen. Men nu er jeg her.


Jeg fik en ny bog igår. En bagebog. Den er skrevet af Rikke Holm, og hedder Varm på brød og lun på boller.
Jeg har været i praktik i hendes gamle virksomhed. Hun er rigtig dygtig til det med at bage, og har en masse gode idéer til at give det "gamle" bagværk et nyt pift. Bogen indeholder en masse lækre opskrifter og billeder der gør man har løst til at prøve det hele ;)

onsdag den 4. marts 2009

Bedre sent end aldrig

Så er det ret lang tid siden, og jeg tror da ikke der er nogen der kigger forbi.
Men hvos du gør, så hej med dig.
Jeg har en masse billeder jeg lige skal have styr på, har været ret kreativ på det seneste.
Været til et nørdemøde, lavet cookies og cupcakes med min svigerinde. SÅ hyggeligt.

Denise